Om os
Velkommen til!
Jeg hedder Lena Fabricius Møller. Jeg er opdrætter af de skønneste lhasa apso’er, med de bedste sind, flotteste farver, fine aftegn og i god kvalitet. Jeg bor til dagligt i det nordfynske, sammen med min mand Niels og vores tre hjemmeboende døtre ud af en børneflok på seks. Vi er en familie, som allesammen elsker vores hunde. Hos os er hundene ikke bare kæledyr, men en stor del af vores familie. De løber frit i huset, og er velkommen oppe i sofaen, hvor de hygger sammen med os. – De har ligeledes deres egen plads i sengen.
Hundene lever i et trygt og godt miljø hos os, hvor vi vægter sundhed, både psykisk som fysisk, men også hvor vi går meget op i dyrvelfærd, da det er vigtigt for os, at hundene lever det bedste hundeliv, her hos os. De har adgang til haven, men også nyder de alle de dejlige gåture, hvor vi tit går ned til stranden.
Hundene får deres årlige vaccinationer, og bliver ofte sundhedsundersøgt af vores dyrlæge. – på den måde, sikrer vi at vores hunde er sunde og raske.
Hundene får kvalitets foder med lakseolie, på den måde bibeholder de deres flotte pels, men også bibeholder de en sund knoglestruktur.
Her hos os, får hundene lov til at lege, grave og rolle sig i græsplænen. Vi elsker at præmiere med vores hunde til hundeudstilling, men vi vægter først og fremmest, at hundene bryder sig om det. Vi kommer til udstillingen, hvor de bliver avlsgodkendt, og så er resten efter hundenes vilje.
Vi har kun få kuld om året, ( maks 2 kuld om året) da vi værdsætter hyggekuld i stedet for masseproduktion. – Vores hunde får ansvarlige pauser, da vi ikke storavler på vores hunde.
Vores hunde er FCI hunde, og er i fin kvalitet. Vi værdsætter at hundene er i god kvalitet, men også at de har det perfekte temperament. Hvalpene hos os, får basis bøger fra DKK. Vores hunde er patella testet.
Jeg har over 20 års erfaring med Lhasa apso’en. Jeg blev i 1989 udlært som hundefrisør, og kan i den forbindelse give nogle gode tips til redskaber til pelsen.

Her har hundene en stor plads i vores hjerte.
Her hos os, er sundhed og velværd vigtigt.
Her hos os, er hundene ikke bare et kæledyr, men en stor del af familien.
Og det samme er vores hvalpe!.